Jeg valgte at lave nogle klassiske påskeæg med ren marcipan, påskeæg med lakridssmag og påskeæg med hindbær.
(30 små påskeæg)
INGREDIENSER
Marcipan:
- 175 gram mandler
- 3/4 dl vand
- 45 gram sukker
- 150 gram mørk chokolade til overtræk
Tilbehør til lakridsmarcipan:
- 2 spsk. lakridspulver
- 1 spsk. lakridssirup
- 2 tsk. lakridspulver til pynt
- 25 gram hvid chokolade
Tilbehør til hindbær marcipan:
- 30 gram frosne hindbær
- 2 spsk. mandelmel
- 3 spsk. frysetørrede hindbær
FREMGANGSMÅDE
- Hæld mandlerne i en skål og dæk dem med kogende vand. Lad dem stå i 4-5 minutter.
- Smut mandlerne og rist dem tørre i ovnen i 5 minutter ved 200 grader - de må ikke tage farve.
- Lad mandlerne køle af, og blend dem til fin mel.
- Gem 2 spsk. mandelmel til senere brug (til hindbærmarcipanen).
- Varm vand og sukker op i en gryde, og lad det simre i 5 minutter.
- Hæld det resterende mandelmel i en skål, og tilsæt derefter den varme sirup.
- Ælt dejen let, pak den ind i plastfolie, og sæt den på køl i 1 time.
De klassiske påskeæg:
- Del marcipanen op i 3 lige store dele (så der både er til klassiske påskeæg, hindbær påskeæg og lakridspåskeæg).
- Smelt den mørke chokolade over vandbad.
- Tag 1 af de 3 opdelte klumper marcipan, og form små æg af marcipanen.
- Dyp dem i mørk chokolade.
- Placer på bageplade dækket med bagepapir.
Lakrids påskeæg:
- Bland en anden af de 3 klumper marcipan med lakridspulver og sirup.
- Lad den køle i fryseren 5 minutter.
- Form små æg af lakridsmarcipanen.
- Dyp dem i mørk chokolade.
- Placer på bageplade dækket med bagepapir.
- Drys med lakridspulver, før chokoladen stivner.
- Lad den mørke chokolade stivne, og smelt herefter den hvide chokolade.
- Tag en teske og lav fint mønster over lakridsæggene.

Hindbærpåskeæg:
- Tø hindbær op, mos dem i en si og lad dem dryppe af for væske.
- Bland den sidste klump marcipan med hindbærmosen.
- Tilsæt de 2 spsk. mandelmel og ælt let.
- Lad den køle i fryseren i 5 minutter.
- Form små æg af hindbærmarcipanen.
- Dyp dem i mørk chokolade.
- Placer på bageplade dækket med bagepapir.
- Drys med frysetørrede hindbær.- Sæt herefter bagepladen i køleskabet, og lad chokoladen stivne. Nyd dem med familie og venner, og ha' en dejlig påske!
Ingen kommentarer :
Send en kommentar