mandag den 1. juni 2015

SUND BROWNIE MED HINDBÆR


Jeg ved det godt. Det lyder for godt til at være sandt... Man kan jo umuligt lave en brownie som er sund OG smager godt - eller kan man?
Denne skønne kage indeholder hverken sukker, smør eller mel, og den smager FANTASTISK! Selvom du måske er skeptisk, vil jeg klart anbefale at give kagen en chance. Du vil ikke fortryde det! Opskriften er fra denne skønne madblog.



(CIRKA 20 STYKKER)
INGREDIENSER
  • 100 gram mørk chokolade (70 %)
  • 50 gram kokosolie
  • 4 spsk. flydende honning
  • 1 dåse røde kidneybønner
  • 2 æg
  • 1 tsk. bagepulver
  • 2 håndfulde friske eller frosne hindbær


FREMGANGSMÅDE

  • Tænd ovnen på 150 grader.
  • Smør et kagefad (jeg brugte et på cirka 22x30 cm) med lidt kokosolie.
  • Smelt chokolade over vandbad med kokosolie og honning.
  • Lad blandingen køle.
  • Hæld væden fra bønnerne og skyl dem. 
  • Blend bønner med æggene og bagepulveret til en cremet masse.
  • Tilsæt chokoladeblandingen og blend yderligere et par minutter.
  • Hæld dejen i kagefadet, og tilsæt de friske hindbær (hvis du bruger frosne, skal du bare tø dem op, vride væsken fra og tilsætte dem til dejen.)
  • Bag i cirka 18-25 minutter (alt efter hvor cremet du ønsker den! Jeg bagte den kun lige omkring 20, da jeg elsker en cremet brownie.)
  • Lad kagen køle lidt, og sæt den herefter i køleskabet. Tro mig - den bliver kun bedre af at stå natten over!

Ingen kommentarer :

Send en kommentar