torsdag den 23. juli 2015

BLOMKÅLSDIP MED PEBERFRUGT OG HVIDLØG


Blomkål er en grønsag som kan bruges til uendelig mange ting. Det er efterhånden blevet meget populært at lave blomkålsris, blomkålspizzabunde, osv osv osv... Denne gang har jeg lavet en blomkålsdip som kan bruges til næsten hvad som helst. Man kan servere den som snack til chips eller grønsagsstænger, eller kan man bruge den som tilbehør til en ret. I hvert fald vil jeg anbefale at prøve denne dip - den er let, luftig og et hit hos mine venner og familie!

(4 personer) 

INGREDIENSER
  • 1 blomkålshoved 
  • ½ rød peberfrugt
  • 3 spsk hytteost
  • 3 spsk mælk (eller fløde)
  • 1 tsk hvidløgspulver (eller ½ fed hvidløg)
  • ½ tsk tørret oregano
  • ½ tsk tørret timian
  • Salt og peber

FREMGANGSMÅDE
  • Kog blomkålen i 2 minutter.
  • Hæld vandet fra og blend blomkål med peberfrugt, hytteost, mælk, hvidløg, oregano og timian.
  • Smag til med salt og peber. 



Ingen kommentarer :

Tilføj en kommentar