fredag den 25. september 2015

LABER LAKRIDSKAGE

Lakrids er helt fantastisk, hvis du spørger mig. Jeg ved godt, at mange synes det bliver tilsat i alt nu om dage - men jeg må indrømme at jeg elsker det! Både i kager, chokolade eller bare rent!
Forleden dag havde jeg en af de regelmæssige cravings efter det, så derfor blev det til denne helt enkle (sundere) lakridskage tilsat den sødeste lakridssirup og syrlige frysetørrede hindbær. Min mave var meget tilfreds den dag ;-)


(6 stykker) 
INGREDIENSER
  • 1 æg
  • 50 gram sukker (eller honning)
  • 25 gram kokosolie
  • 1 spsk lakridssirup
  • 1 dl sødmælk
  • 100 gram fuldkornshvedemel
  • 2 spsk lakridspulver
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk natron 
  • ½ tsk vaniljepulver
  • En knivspids salt

Pynt:
  • Lidt flormelis
  • Lakridssirup
  • Frysetørrede hindbær


FREMGANGSMÅDE
  • Tænd ovnen på 180 grader.
  • Pisk sukker og æg til luftig æggesnaps.
  • Tilsæt smeltet kokosolie.
  • Tilsæt lakridssirup og sødmælk, og bland godt.
  • I en anden skål, bland mel, lakridspulver, bagepulver, natron, vanilje og salt.
  • Vend de tørre ingredienser i.
  • Smør en form med lidt kokosolie, og hæld kagedejen deri. 
  • Bag midt i oven i cirka 20 minutter.
  • Lad kagen køle helt af, og pynt herefter med lidt flormelis, lakridssirup og frysetørrede hindbær. 



1 kommentar :