onsdag den 6. maj 2015

GODE MADOPLEVELSER I STOCKHOLM

Så er der fuld fart på igen efter en tiltrængt Storbededagsferie - og for mit vedkommende: Slutningen på en mini-ferie i Svergies smukke hovedstad, Stockholm!

På trods af den korte tid, havde jeg mange gode madoplevelser rundt om i byen. Her er nogle anbefalinger til forskellige spisesteder i Stockholm:


Beijing8 - 



Traditionelle kinesiske dumplings, et stor udvalg af både tilbehør, dipping sauce, te, øl og vin - Et sikkert hit, hvis du er fan af det kinesiske køkken! 

Afslappet restaurant med en behagelig "city-like" atmosfære. Økologi og bæredygtighed står højt på deres liste. Maden smager skønt - og der er stort udvalg af både dumplings og tilbehør!


Vi valgte 4 forskellige slags dumplings med oksekød chili koriander, kylling peanut, laks five-spice og en vegetar udgave med en masse grønsager - hertil var der en lille portion kålsalat med hoisinsauce. Som tilbehør fik vi en glasnuddelsalat, chili marineret tofu og to slags dip: Blomme/ingefær og chili/koriander.


Hele omgangen (til 2 personer) kostede 175 kr, hvilket er helt i orden, hvis du spørger mig! Og vandet er ganske gratis derinde (god stil!) - så hvis man ikke er i humør til te, kaffe, vin eller øl behøver man ikke smide flere håndøre.


Adresser:
- Hornbruksgatan 26
- Grev Turegatan 1
- Kungsgatan 25 (en del af K25 food-court
)

__________________________________________

Vigårda - 



Cool, moderne og uformel restaurant med billige burger menuer og fadøl. What's not to like?

En restaurant med en afslappet atmosfære, og nærmest "kantine-agtig" tilgang: Man nupper selv en bakke, vælger tilbehør og dressing i et par kølediske, hvorefter man bestiller sin burger og drikkevarer. 


Menuen hamler op med et udvalg af både den klassiske oksekødsburger, kylling, lam og laks - det var bestemt ikke let at træffe en beslutning! Hertil er der mulighed for at vælge en sideorder og dressing. Sideorderen kan fx bestå af coleslaw, grove fritter eller bønnesalat.  

Jeg endte med en lækker og saftig kyllingburger med ingefærskarry, syltede rødløg, citron og coleslaw. Som sideorder bestilte jeg en bønnesalat og hertil en paprika/hvidløgsdressing. Kyllingebøffen var dejlig krydret, og den søde ingefærskarry og cremede coleslaw udgjorde en perfekt balance i smagsnuancerne. Bønnesalaten var dejlig frisk og sprød. 
Jeg synes dog ikke paprika/hvidløgsdressing var noget at råbe hurra for - den smagte desværre ikke af så meget.
Men jeg fik en smagsprøve på husets dressing, som smagte dejlig!


Burger + sideorder + dressing koster kun 88 kr! (og man får også en skål lille salat med oven i købet). Derudover har de billige fadøl til kun 28 kr, og drinks til 44 kr (et must-try er deres ingefær drink!) 

Adresser:
- Norrlandsgatan 13
- Kungsgatan 25 (en del af K25 food-court)


__________________________________________

K21 (restaurant YOI) -



Et stort food-court plantet i det centrale Stockholm med både wok, supper, sushi, marrokansk, græsk, burger og meget mere. Så hvis der er uenighed om planer for morgen-, frokost- eller aftensmad, er dette court det perfekte valg!

En sjov oplevelse med et svensk food-court som havde fuld gang i gryder og pander, og en stor vrimlen af mennesker! Ligetil og let at bestille
, og uendelige muligheder for forskellige siddepladser: Vi fik en god plads på nogle trin med udsigt over hele mad markedet!

For mit vedkommende endte turen hos den asiatiske restaurant YOI med en omgang vietnamesisk pho med risnudler, tynde skiver oksekød, stegte rødløg, friske koriander, bønnespirer, forårsløg, ingefær, chili og lime! 



En stærk og smagfuld suppe, med skønne kontraster i forhold til konsistenser: Søde bløde løg, mørt kød og sprøde, friske grønsager! 

De fleste retter i boden lå til 70 kr. - ligesom denne nuddelsuppe! Derudover bød boden også på adskillige wokretter, salater og vietnamesiske baguettes. 



Adresse:
- Kungsgatan 25


___________________________________________________________________________________

1 kommentar :